fredag den 25. januar 2013

So ready

Havde god tid i morges. Stod op kl. 8 og kom i bad og fik mig noget morgenmad inden jeg gik ned mod skolen. Vi skulle hente vores problemformulering kl. 12. Var faktisk begyndt at blive en smule nervøs da jeg frygtede lidt at punkterne ikke helt ville blive som jeg havde snakket med min lærer om, men de er bare perfekte. Glæder mig til at gå så småt igang med det i aften. (:

Og jeg ved ikke om det kun har været her, men den smule nedbør der kom i formiddags var godt nok mærkelig. Det var ikke sne, men heller ikke rigtig hagl. Tror det var en blanding?! Godt nok mærkeligt. :P

Havde på fornemmelsen at posten ville kigge forbi i dag, men havde håbet at jeg ville være hjemme når de kom, men det var jeg desværre ikke. MEN! Min overbo har sagt ja til at han gerne vil hente den for mig i morgen på posthuset, så jeg ikke skal ligge min SSO fra mig. (: Sødt af ham.
I går modtog jeg dog denne skønne godtepose fra Malaco så den skal jeg nyde i aften. (:

Nå, men jeg vil få ryddet lidt op så det ikke kommer til at irritere mig øjet i weekenden. Og så står den på skøøøøøn mad i aften. :P Can't wait!

onsdag den 23. januar 2013

Klar til næste uge

Sidder og varmer mig under et tæppe med nogle stearinlys tændt. (: Rigtig hygge på sådan en kold onsdag aften. Jeg har haft en dejlig kort dag, så jeg har kunne nå nogle ting som jeg ikke vil nå denne weekend da den står på SSO-skrivning.

Jeg fik handlet lidt så der er mad til madpakken i morgen og lidt sukker til de sene timer, og så fik jeg handlet de forbandede dyre rengøringsmidler som jeg er løbet tør for. De holder længe, men hold nu op hvor er det surt at skulle bruge penge på. :P MEN! Nu er det gjort. (: Men pengene er nu små og jeg får en lidt kedelig uge i næste uge, da der ikke bliver penge til noget som sådan god mad, men så er det jo godt at det er lønningsdag d. 31.
Og så fik jeg klaret min opvask som har stået længe nu, så nu skal jeg bare vaske lidt hver dag så holder jeg den nede. Og det ville jo være en god måde at holde pause på.

For jeg skal som sagt skrive SSO i næste uge. Henter mine spørgsmål fredag kl. 12 på skolen og skal så direkte hjem og læse det igennem og forberede det hele til at jeg skal gå skrive- og læse-amok. (: Vi skal så aflevere vores opgave igen fredagen efter kl. 12, og der har jeg så den aftale med en af tøserne fra klassen, at vi skal mødes derefter, smutte hjem til mig og fikse en kemi-rapport og så står den på totalt hygge resten af dagen med film og lækkert til ganen. (: Glæder mig helt vildt. Vi håber dog at endnu en kan være med, men det kræver at hun kan få fri, men vi krydser fingre.
Jeg er nervøs og kan godt mærke at nerverne er begyndt at presse på, men jeg glæder mig også en smule til at komme igang. Jeg kan jo bare sidde og hygge i nattøj og putte under et tæppe imens jeg skriver. Der er ikke noget jeg skal nå nogle af dagene da vi må skrive den hjemme. Så det er kun senere på ugen at jeg lige skal forberede nogle ture ned til skolen for at printe så jeg har 2 eksemplarer klar til aflevering om fredagen. Så det skal nok gå. (: Jeg skal bare huske at holde mine pauser så jeg ikke går helt kold. Og det er jeg ret god til. Altså ikke at holde pauser og køre ud i en køre uden pauser, mad og benstræk. Men det skal jeg altså huske denne gang.

Min kusine kiggede kort forbi i dag og hun har så luftet muligheden for at hun kigger forbi igen næste onsdag så jeg kan holde en pause og hygge sammen med hende i en time eller to. Derudover så vil jeg bestræbe mig på at holde nogle pauser hvor jeg laver nogle praktiske ting herhjemme såsom støvsugning osv, og måske endda se nogle af de afsnit som udkommer i de serier som jeg følger. (: Jeg kan selvfølgelig godt have bekymringen om at jeg ikke har tid nok, men jeg kan jo bare tage lidt af nætterne i brug også hvis der bliver krise. Men er nu sikker på at det nok skal gå.

Interviewet som jeg har fået lavet med en nulevende wiccan fra USA er også blevet godkendt af min lærer. Han synes det var så godt at jeg havde fået det med og det mener han er et kæmpe plus og viser engagement så jeg er glad. (:

OG! Så skal jeg huske at se Dansk Melodi Grand Prix lørdag. Jeg SKAL se det! Det er en tradition for mig og var det også dengang jeg boede derhjemme, såå.... det skal jeg altså. SSO eller ej. DÉT skal der være tid til. (:
Har allerede været inde og smuglytte til sangene og der er faktisk et par favoritter, så det bliver spændende at se hvem der går videre og skal repræsentere vores lille land. (:

Hvad med jer? Skal I også se Grand Prix på lørdag?

tirsdag den 22. januar 2013

Dér VIL jeg hen inden jeg dør

Studieturen i år skulle have gået til London, men da det var for dyrt blev det til Prag i stedet for. Men jeg vil utroligt gerne nå at opleve London en dag - gerne inden jeg skal herfra.
Jeg kender efterhånden en ret god håndfuld som har været der og som for det meste roser byen, og så er der dem der gerne rejser til London hvert år. *Bemærk misundelsen* Det har så også gjort at det i hvert fald er et af de steder jeg gerne en dag vil rejse til og besøge. Men så er det jo godt at man kan finde billige rejser på nettet. (: Selve priserne på fly til London er faktisk overraskende billige, og så kan man jo bare vælge et vandrehjem eller herberg for at spare penge eller have flere penge til fornøjelserne. Og dem er der nogle stykker af som jeg meget gerne vil se.

Det første jeg lige kommer til at tænke på, når jeg tænker ting jeg gerne vil se i London, er Tower Bridge. Min veninde der var med til OL i sommers har vist billeder hvor ringene sidder på broen og det ser bare super godt ud. Så det er i hvert fald en af de ting jeg gerne vil se selv.

Næst er Madame Tussauds som er et voksmuseum. Vil vildt gerne se voksfigurerne af kendte mennesker og få taget sjove billeder hvor man står sammen med dem. :P Misunder virkelig folk der har vist den slags billeder. Det er jo lidt skægt.

Endnu en ting som jeg gerne vil se og prøve er London Eye. Der er bare et eller andet fortryllende over det og det ville være en vild oplevelse at få en tur i det. Det kan godt være at det tager lidt under en halv time at komme hele vejen rundt, men hvis det er en sommerdag så gør det jo på ingen måder noget. Sikke en udsigt der må være deroppe fra og ind over byen. *Suk* Det skal jeg virkelig prøve.

Man skal så heller ikke glemme de fantastiske gademarkeder de har. Jeg skal virkelig gå shoppe-amok. Masser af souvenirs skal i hvert fald med hjem og så skal jeg SÅ meget prøve deres "Fish and Chips". Der er mange der siger det smager dårligt, men helt ærligt. Uanset hvad så skal det prøves når nu man er der. :P

Den sidste ting jeg gerne vil se derover og have nogle billeder af er deres dobbeltdækkerbusser og deres røde telefonbokse og ikke mindst Big Ben. Det kan da ikke blive mere "London" end det. Så det er virkelig også noget jeg vil bestræbe mig efter at få med hjem via billeder og måske endda små figurer jeg kan have stående.

Noget jeg så under alle omstændigheder skal derover, er at jeg skal ind på deres pubs. Der er bare et eller andet magisk over den slags. Jeg oplevede det i Irland, som er pubbernes mekka - hvis I spørger mig - og jeg ved at der er et par Irske pubs i London også, så dem vil jeg helt klart give et visit. (: Og så skal de lokale spisesteder selvfølgelig også have et besøg. Jeg er nemlig typen der går meget op i at skulle prøve det lokale mad og drikke. (: Elsker at opleve forskellige kulturer igennem mad og det giver mig et meget godt billede af det land jeg befinder mig i. (: Så det er et must.

Så ja, jeg håber virkelig at jeg en dag får lov til at opleve London.

mandag den 21. januar 2013

Så fin den er

Min lille orkide er ved at være i live igen. (: Denne gang er der mange skud på, men tror ikke alle bliver til noget. Men den er da vågnet op igen.

Nu kan jeg langt om længe få en i der passer

Har lige modtaget det jeg købte hos CrazyFactory i starten af måneden. Nogle af kuglerne passer ikke helt på stifterne, men det går nok så længe de ikke falder af. (: Sådan er det når det er billigt. Her kan I se listen over det jeg bestilte:

Jeg blev simpelthen nødt til at have det på mobilen

Jeg har altid været stor fan af Mario-spil og savner faktisk lidt at spille dem på min daværende Nintendo (Mener det var Nintendo NES 8 bit - Det er i hvert fald denne), men da jeg ikke har den længere, så er det faktisk kun min Wii eller min mobil jeg kan spille på. Og har faktisk gerne ville have det gamle Mario til Wii men synes stadig det er for dyrt.

Sad så lige og kiggede Play Butik på mobilen og falder over et spil der bare SKRIGER på mig. :P Nemlig dette:

Det er et Mario-inspireret spil - det handler i hvert fald om det samme - og så er det med Irsk tema. Det er da bare PERFEKT!!! *Hahahahhaha*
Det hedder "Lep's World 2" hvis I skulle få lyst til at prøve det. :P

søndag den 20. januar 2013

OMG! "Rygter om ny Gremlins-film blusser op"

Hvis dette passer, så er jeg meget tæt på lykkelig. (:

"Hollywoods opfindsomhed når måske ikke nye højder, men det kan ikke desto mindre blive et hyggeligt gensyn med den søde Gizmo, drengen Billy og de onde Gremlins, når Warner Bros. vil genoplive de populære gyser-komedier fra 1984 og 1990.

Warner Bros. har indgået forhandlinger med Steven Spielbergs filmselskab Amblin Entertainment om rettighederne til at genindspille Gremlins.

Intet er endnu på plads, hverken når det kommer til, hvem der skal filme de små bæster, eller hvornår en ny film skulle få premiere.
Udfordringerne er, at Spielberg vil have en stor bunke penge for at sælge rettighederne, og han vil sandsynligvis også have lov til at få massiv kontrol over projektet.
Dette synes overordnet positivt, da det nok vil betyde, at den eventuelle, nye Gremlins-film vil indeholde en vis kvalitet, i modsætning til hvis Spielberg intet havde med filmen at gøre.

Gremlins-genindspilningen har været på tale i filmbranchen fler gange før, men kilder vil vide, at den aldrig har været tættere på realis 
http://www.kino.dk/nyheder/2013/01/rygter-om-ny-gremlins-film-blusser-opering. Nu må vi vente og se..."

Artikel HER - Tak til Tobias fra Google+ for at have gjort mig opmærksom på dette. (: