lørdag den 30. juni 2012

Sådan er det bare :P

*Hehe* Har fået at vide at jeg er kedelig denne weekend. Jeg har ligget syg siden i går, og fordi jeg så hellere vil rydde op i kælderen i dag og gøre hovedrent i lejligheden i morgen i stedet for at drikke, så er jeg kedelig. :P Men sådan er det når man ikke længere bor hjemme og får alt gjort for en, så har man pludselig en masse husligt at skulle klare hvis ikke man vil bo i en svinesti og gerne vil være sit eget hjem bekendt. Men folk lærer det nok en dag hvor det bliver deres egen tur.

Men det er lækkert at få ordnet. :P Og jeg har gjort mine ting oversvømmelsesikkert i kælderen. Det hele står på tomme flyttekasser osv så det kun er det nede ved jorden der bliver ødelagt hvis det skulle ske her. Plus jeg har fyldt en masse poser med tøj og sager som skal køres til genbrug når jeg finder en der vil give et lift. Så det er lidt som at få ryddet op i sit liv. *Hehe* Og så fortsætter jeg i lejligheden i morgen. Bliver helt rart når jeg er færdig. En helt ny begyndelse næsten. :P

Nå men jeg ligger faktisk allerede i min seng, så jeg vil sige godnat og så blogges vi ved. (:
Published with Blogger-droid v2.0.6

Snart færdig med Sweep-serien

I dag tager jeg hul på den sidste bog i serien "Sweep". Indtil videre kan jeg kun anbefale den. :P Jeg har i hvert fald svært ved at ligge dem fra mig når jeg læser i dem. *Hehe*
Så jeg har lige 2-3 dages mere læsning i den sidste bog. Og så går jeg igang med en trilogi. (:

fredag den 29. juni 2012

For 8 år siden

Tænk sig at det er 8 år siden jeg fik min hue på. 8 år siden jeg afsluttede min HG og måtte droppe den vej inden for butiksområden på grund af manglende elevpladser. Og nu sidder jeg stadig her som studerende og kæmper for at finde et smuthul ind i arbejdslivet. *Suk* Føler jeg har spildt 8 år. Men jeg har samtidig med også mødt en masse dejlige mennesker, og har fået prøvet en masse forskelligt af og fundet ud af at jeg ville have fortrudt det hvis jeg kun valgte én vej. Er faktisk ret godt tilfreds med at jeg er endt ud med at tage mig en HF og forhåbentlig derefter kan få lidt nemmere ved at komme ind div. steder. Men om jeg får hue denne gang ved jeg ikke. Synes det er lidt spild af penge når de alligevel ligger gemt væk i et skab eller en skuffe.

Men ja. 8 år er satme gået stærkt.

Ude efter morgenens tordenvejr

Vi fik vist en smule vand på Fyn i morges :P

Dimission på VUC Faaborg

Så kom dagen hvor vi skulle fejre de ny-udsprungne studenter. Det var både vemodigt og festligt. Og hold da op hvor er der mange af dem som jeg kommer til at savne næste år. Det er jo helt forkert at de ikke skal være der sammen med mig. Bliver virkelig hårdt.

Men hyggeligt var det altså.


Efter selve dimissionen var der spisning. Det var desværre ikke noget at råbe hurra for, og jeg er blevet syg i dag. Ved ikke om det var madens skyld, men det var i hvert fald ikke alkoholen da jeg ingen penge har før SU går igennem (Der var gået koks i det, så de havde ikke fået godkendt den, så det hele er lige en uge forsinket). Efter maden begyndte festen. Det var faktisk hyggeligt nok og hold da op hvor blev både elever og lærere fulde. :P Det var helt sjovt at se dem fra den side af.


Efter en masse sang og dans sluttede festen omkring 01:00-tiden og da jeg var hjemme lidt over en time senere hoppede jeg lige på hovedet i seng. :P

I dag skulle den også have stået på fest hos min kusine's datter, men da jeg har det som jeg har det i dag, så er det ikke sikkert at jeg kommer afsted. Har nemlig ikke fået det bedre endnu. Og jeg er sulten, men har intet i skabene og køleskabet da jeg ikke rigtig har penge før om en uge. Så det bliver lidt hårdt. :P "Dåmme SU!" *Hehe*

Så jeg vil tage min spand ind til sofaen og sørge for at der er fri gang ud til badeværelset når der bliver brug for det.

I må hygge jer alle sammen. :P

onsdag den 27. juni 2012

De skabte deres egen grav :P

Jeg har haft en lang og rigtig belastende aften i går og det endte med at blive ret heftigt. Har ikke tænkt mig at komme ind på det her på bloggen, da det simpelthen bare er for latterlig en situation og dem der skabte problemerne for sig selv vil ikke indse at det var dem der lavede lort i den. Men de fik ikke noget ud af det andet end at de sørgede for at det gav bagslag for dem selv. Så kan egentlig kun sidde og grine lidt af dem.

Men derudover så har det været en afslappende dag. Jeg har fået læst en del og jeg har haft det godt med det jeg fik udrettet. I morgen står hele dagen på afslutningsfest på VUC og så regner jeg med at jeg bliver hjemme fredag så jeg kan få orden på nogle ting som dukkede op efter i går, samt jeg gerne skulle have gjort rent og vasket op. Har jeg ikke fået ordnet ufatteligt længe. Så det skal altså fikses.

Så ja.. :P Jeg har det faktisk overraskende godt lige pt. (:

tirsdag den 26. juni 2012

Hvis man dog bare var en kat (:

Hvor uheldig har man lov at være?

I går har jeg på et eller andet tidspunkt overanstrengt min finger og det blev kun værre og værre i løbet af dagen. Da jeg nåede aften og skulle til at hoppe i seng kunne jeg dårligt nok røre fingeren uden at det var det rene smertehelved. Så jeg besluttede mig for at smutte til længe her tidligere med den. Og nu ser jeg sådan ud:


Det er både leddet og knogleenden op til leddet som er blevet beskadiget. Burde have skinne på, men mangler en, så har til at starte med kun fået tape på og strenge ordre på at holde fingeren i ro. Han mistænker at det er den psoriasisgigt som de aldrig kan se på røngten. ),: *Suk* Og fordi de ikke kan se den kan jeg ikke få piller mod det.

Og hold da kæft det er svært ikke at bruge højre hånd så meget som normalt når man er højrehåndet.
Bliver nogle hårde dage samt jeg ikke må drikke så meget som regnet med, da de smertestillende jeg har fået faktisk er forbudte at drikke på, men jeg skal sku have lidt. Så må jeg bare mærke efter hvornår jeg skal stoppe. Øv altså!

Tillykke til veninden

Ja så blev bedste-veninden altså student i går. Vi var på skolen for at tage imod hende da hun kom ud fra sin sidste eksamen og hun fik huen på. Hvor var det altså bare hyggeligt og følelsesladet. Vi blev der lidt efter for at sidde og hygge og derefter tog vi ned til byen for at spise. Og det var SATME lækkert!


Derefter kørte vi ud efter noget godt til ganen og rullede ud til mig for at sidde og hygge lidt. Vi fik drukket, spist pizza og fik snakket om lækre mænd og set "Thor". Lidt før midnat tog tøserne afsted og jeg kunne hoppe ind i seng. Sikke dog en dejlig dag. Og Cosmo nød det også. *Hahahahaha* :P


Så nu ser jeg bare frem til at jeg torsdag og fredag skal se dem alle sammen igen samt alle de andre afgangselever og fyre den max af. :P Og skal der satme slappes af derefter. (; Ikke noget druk til mig i lang tid efter det for det bliver sku hårdt for den gamle krop. :P

mandag den 25. juni 2012

Fødselsdags-/Studentergave til veninden (:


Så kom dagen hvor min veninde afslutter sin HF. Det er en mærkelig følelse. Man er SYGT glad på hendes vegne, men jeg er også mega trist, da det betyder at jeg aldrig skal have hende som sidekammerat i timerne igen. *Suk* For fanden hvor savner jeg hende allerede bare ved tanken.

Men men men.. i dagens anledning skal hun jo have en gave. Og jeg har valgt at slå hendes fødselsdagsgave sammen med hendes studentergave. Begge ting er MEGET personlige og som jeg ønsker hun skal have fra mig som kommer fra hjertet af.
Det er disse ting hun får af mig. Et smykke som er en lille glasflaske med korkprop hvor der i er lidt lavendel, lidt glasdrys og en skriftrulle, hvori der står "Elsker dig" så hun aldrig glemmer det. Og så det blå bånd da denne er hendes studentergave. Og så har jeg sat en lille studenterhat på pakken. :P Synes selv det er blevet meget godt. Deri er der så endnu en skriftrulle som udgør et kort hvori der står hvilken betydning gaverne har og hvor jeg selvfølgelig lykønsker hende.
Maleriet symboliserer at vi trods vores forskellighed er som skabt for hinanden. Hesten symboliserer hende og frøen mig. Liljen ude til højre symboliserer den renhed der er i vores venskab. Den store betydning hun har i mit liv. Mælkebøtterne skal symbolisere at vi begge er meget skrøbelige da vi har oplevet meget skidt, men alligevel formår vi at være smukke og stærke nok til at have en indvirkning på andre folk ved at drysse vores frø ud til dem.

Håber virkelig hun bliver glad for gaverne. For jeg har lagt hjerte og sjæl i dem for at hun skal mærke hvor meget hun betyder for mig. Hun er sku for skøn!

lørdag den 23. juni 2012

Ubehageligt flashback

Havde lige et meget ubehageligt flashback imens jeg sad og læste min bog. Der var beskrevet en situation hvor en kat bliver kørt ned og har alvorlige indre skader og nok er i livsfare. Jeg brød sammen lige med det samme. Jeg HADER når der sker noget med dyr, også selvom det bare er en historie.
Da jeg så får mit flashback går det helt galt. Tænker tilbage på dengang jeg fandt vores kat kørt over der lå død ved vejen da jeg ikke var ret gammel. Det knuste mig. Og begyndte at tænke på de to katte jeg har måtte sige farvel til som har betydet meget i mit liv, da de var mine kære små. Og sidst men ikke mindst tænkte jeg på de følelser jeg havde da jeg læste at min ene kusine havde mistet sin kat for ikke ret mange dage siden ved at den også var blevet kørt over og hele bagpartiet var knust.

Ved godt det er latterligt at sidde og tude over sådan noget nu, men jeg kan ikke lade være med at tænke på at jeg har været millimeter fra at miste Cosmo. Og det vil jeg simpelthen ikke kunne klare. Han er min livline. Og han er det eneste der holder mig kørende lige pt nu hvor jeg er mig selv. Han betyder alverden for mig. Og som jeg også har fortalt før, så havde jeg ikke været her den dag i dag hvis det ikke havde været for ham. Så havde jeg ikke været her for 2 år siden.

Så det overraskede mig ret meget at jeg lige fik så stort et knæk ved at læse en enkelt side i en bog. *Suk*

Dagens Aftensmad - "Opskriften"


Nu er der et par stykker der har bedt om "opskriften" til dette, og det er altså super nemt. Så det var heldigt at jeg lige havde lyst til det i dag også.

Så her kommer en billedguide af "retten" som KUN tager 10 min at lave. (:

fredag den 22. juni 2012

Dagens Aftensmad - Student-venlig

Dåse tun, nudler, grønsagsblanding og dressing. Billigt! Mættende! og utroligt nemt. :P

VideoBlog fra TwitVlogsDK - Nr. 40 + Tysklandstur




Ja jeg var som sagt en tur i Tyskland med to skønne tøser og der blev handlet rigtig meget ind. Men hold da op hvor var det hyggeligt. Har jeg virkelig haft brug for. Og jeg glæder mig til at se dem begge igen på mandag hvor den ene afslutter sin HF. Så hun skal jo have de gaver jeg skal have ordnet færdig her i weekenden. Glæder mig til at fejre hende. :P

Og lige hurtigt, så får I lige lidt billeder fra min vlog her så I kan se hvad jeg har fået høstet hjem fra Tyskland. :P