lørdag den 31. marts 2012

Skøn aften i går

Holdt forfest for nogle tøser fra skolen inden påskefesten på skolen - som jeg desværre måtte gå glip af - men totalt hyggeligt var det.


Og så var det jo planen at jeg skulle have været i seng kort tid efter pigerne gik, men endte nede hos min underbo (hun blev tusset) og sad så som moralsk støtte det meste af natten. (: Men fik snakket lidt med ham der tussede hende og jeg skal så have lavet nogen i dag. Skal dog lige have snakket med ham om han går med til at lave de 3 jeg har i tankerne plus en af dem på min søster også som en "søstertus". Kunne være så dejligt hvis han gik med til det. Og vi så kan få aftalt en god pris. (: Det er nemlig MEGET små tattooveringer som jeg har villet have i MANGE år. Så hvis det bliver til noget får I billeder i morgen. (:

Dagens Look (I går) - Soft Easter

torsdag den 29. marts 2012

Kan I også sige det?

JEG HAR FERIE!!!!!!!!!!! Yup! Jeg havde sidste undervisningsdag inden ferien i dag så nu kan jeg langt om længe få slappet af, skrevet de 2 rapporter vi har for, få styr på skolenotater og ses lidt med familien. Lækkert!

Og jeg vil resten af aftenen slappe lidt af og rydde op da jeg skal have gjort rent i morgen inden forfesten skal starte. Desværre skal jeg ikke videre ned på skolen med tøserne, men det overlever jeg nok. Håber jeg får en hyggelig dag på lørdag på Lyø sammen med forældre, søster+kæreste og de andre på campingspladsen, så det opvejer lidt at jeg ikke kom med til festen fredag. (:

Så ja - jeg vil smide billeder op af det nye hår og så vil jeg hoppe over i sofaen og hygge med prinsen.

onsdag den 28. marts 2012

Det nye hår


Ja jeg valgte altså at farve mit hår i dag og brugte godt 3-3½ time på det, men det var nogle sjove resultater. Første gang afblegede jeg kun spidserne for at se hvor meget det kunne lysnes. Valgte så at blege dem endnu en gang imens jeg havde det brune i og det blev faktisk et super fedt resultat. Jeg besluttede næsten ikke at smide den røde i, men den røde kom i og jeg er super glad for resultatet. Men næste gang nøjes jeg nok med det gullige-orange i spidserne. Det så sku godt ud.

Men ja her er der lige lidt billeder. Tager nok nogle flere når jeg når fredag eller lørdag alt efter hvad jeg når. (: Ellers bliver der i hvert fald taget billeder søndag. (:

tirsdag den 27. marts 2012

Træt men skøn dag blev det


Hold da op en dag jeg indtil videre har haft. Nu er det 2. nat i træk jeg ikke har kunnet sove, så jeg kører på mine absolut sidste reserver. Har også kunne mærke det oppe i skolen i dag. Har næsten ikke kunnet holde mig vågen og min koncentrationsevne er lige 0%. Og bare det at gå hjem var hårdere end hårdt.

Så da jeg sad og skulle vente på at min skønne veninde fik fri og kom, satte jeg mig ned på græsset sammen med en af naboerne og deres dejlige hund og nød solen. Det er noget jeg har savnet. At kunne sidde dernede med tøserne fra blokken og bare nyde det. Men håber det er noget vi gentager i år.
Så da min veninde kom smuttede vi ned for at handle ind til lasagne som vi skal have i dag, og så fik jeg købt noget jeg længe har villet prøve samt hårfarve og lidt af det som jeg er løbet tør for. Mangler stadig at købe rengøringsmidler osv, men det gør jeg op til næste rengøringsdag. :P

Så nu sidder vi og hygger med mega god mad (som ikke er sidste gang vi laver sammen for vi ROCKS til det) og skal have lidt is senere. Skal forkæles lidt efter det chok jeg fik i engelsk - omhandlende min terminsprøve - som I kan se jeg har skrevet om på Facebook eller min Twitter.
Smutter nu inden maden bliver koldt. :P

mandag den 26. marts 2012

Godnat derude


Nu er jeg hoppet under dynen og vil prøve at sove lidt. Har haft en hyggelig aften hos forældrene og deres lille hund. Vender tilbage i morgen med forhåbentligt fornyet energi. (: Nat nat.
Published with Blogger-droid v2.0.4

Dagens Detajle

Så at Cathrine her den anden dag havde postet et billede af sit øje for at vise detaljerne i det, og faldt selv over et billede af mit på meget nært hold. Så tænkte da lige at jeg ville smide det herind. (:

VideoBlog fra TwitVlogsDK - Nr. 31

Mobil-amok (:

Går helt amok med kameraerne i mobilen for tiden. Det alm. kamera er KANON (Se billederne fra i går) og det forreste er faktisk også ret godt taget i betragtning at det er en meget lav pixel. Men skønt er det med et ordentligt kamera i telefonen nu hvor man ikke altid har digitalkameraet med sig.

søndag den 25. marts 2012

Mine mange hårfarver og nu noget nyt på idébordet

Jeg har haft alt fra blond, orange, rødt, brunt, sort, lilla, stribet og 2- og 3farvet hår, men nu vil jeg prøve lidt noget andet. Her næste gang når der er hårfarver på tilbud til jeg selvfølgelig farve mine udgroninger og det meste af håret med den kastanje som jeg plejer at bruge, men så vil jeg blege mine spidser og det inderste lag af pandehåret og farve det meget rødt. Kunne være FEDT nu når jeg i forvejen har naturligt rødt skær i mit hår, og så få det til at gå fra brunt og ud til rødt. Mmmmm... Håber så meget det kan lykkedes helt som jeg har et billede af i hovedet. Men det kræver stadig at der kommer hårfarve på tilbud. Så det må butikkerne gerne skynde sig med. (:

Årets første grillaften


Så blev min grill taget i brug for 2. gang. (: Vi fik nemlig en spontan idé og ville grille i dag. SUPER hyggeligt var det. Også selvom solen for længst var gået væk fra vores plet på græsset.
Men fuck jeg har fået mange myggestik. Det værste er dog på min højre pegefinger. Kan ikke bruge fingeren fordi den er så hævet. Så jeg får nok svært ved at tage notater i skolen denne uge. *Hehe* Shit! Men det var det værd. (: Absolut ikke sidste gang vi laver sådan et nummer.

lørdag den 24. marts 2012

Ja sådan er det altså bare


Øv-li-bøvli! Ja alle mine aftaler i dag blev ikke til noget da jeg ikke havde fået bekræftet dem af de medvirkende, så jeg har hele dagen brugt på at vente på at høre lyd fra dem. *Suk* Så jeg ved ikke hvornår jeg fx får lavet negle eller hvornår jeg skal tjene lidt ekstra penge. That sucks!
Men det værste af det hele er faktisk at jeg i mellemtiden ikke tog mig sammen til at få udrettet noget fornuftigt herhjemme. *Hehe* Doven? Ja tak! :P Men det betyder så også bare at det hele skal ordnes i morgen. Men det overlever jeg nok.

Jeg har så også glemt at tjekke efter for nye serieafsnit, så det skal jeg efter jeg har postet dette indlæg og så tror jeg faktisk bare at jeg vil dovne den videre nu hvor jeg er så godt inde i den rytme. *LOL* Og så se en masse serie hele natten og sove længe i morgen. JA! Jeg vil sku have en rigtig dovneweekend (bortset fra rengøringen og opvasken i morgen) og så gøre klar til at skulle ud til de gamle efter skole i morgen. Yup yup yup!

OG! Så kommer tøserne hjem igen fra deres studietur tirsdag (tror jeg nok det var), så jeg er ikke længere alene i timerne. :P Eller det er jeg jo ikke, men jeg mangler dem sku. (;

Så jeg vil skride igen. (: Serierne kalder.

Mine fav. quotes

Har her til aften fået taget lidt billeder som jeg kunne bruge til de quotes, som jeg synes er specielt gode, og som jeg selv prøver at tænke på når det hele ser surt ud. Og fik så lige genbrugt 2 billeder som jeg tidligere har taget, og som jeg synes passede til netop dette.

Nyt design

Bloggen har fået et nyt topbanner og er derfor blevet opfrisket. Ved ikke helt om der kommer flere ændringer, men hvis der gør kommer de i løbet af aftenen.
Og så vil jeg lige høre om jeg kunne få jer til at tjekke om bloggen bliver vist som den skal på jeres telefoner. Skulle gerne se ud som de to nedenstående billeder. (: Tak for hjælpen.

fredag den 23. marts 2012

Overrasket


Ville lige strække benene efter at have siddet og set X-Factor og gik hen til vinduet. Blev helt overrasket over at se at der hænger en reklame for "The Hunger Games" i busskuret lige udenfor. Vil så gerne ind og se den. (: Bogen (bøgerne) er fantastisk(e).
Published with Blogger-droid v2.0.4

Ikke alle mænd med skæg er sexede

I hvert fald ikke hvis I spørger mig.
Dette er et meget atypisk indlæg fra min side af, men havde en mindre diskussion med en over sms, som mente at mænd med fuldskæg er de mest sexede. Og der er jeg totalt uenig. :P Så her får I et lille overblik over HVOR meget skæg jeg synes er okay og hvor meget der er totalt turnoff når det kommer til min smag. For det kan blive for langt og klamt (tænker her på alt hvad der kan gemme sig i det osv. *Puking*).

Enten skal mænd være glatbarberet eller have en lille markering med stubbe hvis jeg skal kunne synes det er sexet og tiltrækkende hos en mand. Og her ser I lidt billeder af det jeg max kan acceptere.


Der hvor jeg så står helt af er når mænd ser sådan her ud:


Men men men! Værst af alt er dog de mænd der faktisk friserer deres skæg. Lad det dog for fanden være naturligt hvis man endelig skal have skæg. Det andet er sku for langt ude. :P Og det er direkte til grin at lave mønstre i skægget når det er trimmet. DET ER IKKE FEDT!



(Alle billeder er fra google)

Prøver at redde mine neglebånd


Ja... Nu hvor jeg har besluttet mig for at prøve at få lavet negle prøver jeg at blødgøre mine neglebånd da de er hårde og meget flækkede.
Published with Blogger-droid v2.0.4

torsdag den 22. marts 2012

Alt for hyggelig dag

Det har faktisk været en utroligt hyggelig dag i skolen i dag. Mødte senere da engelsk var aflyst pga. studietur. Så mødte først 10:45. Satme lækkert!
Skulle så have 6 timer med min favoritlærer og vi var ikke ret mange der var mødt op. Utroligt så meget folk pjækker når der er prøver, opgaveskrivningsuge eller studietur. De tror timerne bliver aflyst fordi der ikke dukker så mange op, men der tager de fejl. Desværre giver denne lærer ikke fravær da det er svært at vide hvem der er på studietur og ikke, så pjækkerøvene slipper alt for nemt. Synes jeg er pænt latterligt.
Men men men.. fordi der ikke var så mange så skete der bare noget med mig i dag som sker én gang hvert 6 år eller noget i den retning. (Overdrivelse fremmer forståelsen) Jeg var pludselig rigtig aktiv i timen. Svarede på en masse spørgsmål han stillede klassen og lavede mange "ping-pon'er" med min lærer. Dét sker altså ikke særligt tit. Og især ikke når klassen er stor. Hader sådan noget. Så jeg fik da lige markeret mig selv i dag på den positive måde.

Så jeg har faktisk været i ret godt humør hele dagen trods det meget varme vejr som jeg bare ikke dur' til. Og jeg har besluttet mig for at jeg i morgen ikke vil gøre rent eller ordne vasketøj da jeg vil nyde det gode vejr. Enten på altanen eller nede på græsset. For jeg trænger til en dag hvor jeg får suget nogle D-vitaminer til mig. (: Og så overvejer jeg at farve garnet igen. Men ved ikke om jeg burde vente til påskeferien.
Har så også besluttet mig for at jeg for første gang ever skal prøve at få fikset negle. Men er bange for at den nuværende status på mine negle ikke er gode nok til at få det gjort. Så har snakket med hende der skal lave dem om at vi nok venter til ferien og så vil jeg i mellemtiden gøre mit bedste for at skåne dem mest muligt og få dem lidt længere. Håber hun går med til det. Og så er det jo lækkert at jeg kan skylde hende pengene indtil jeg får lavet den grafiske opgave jeg har i vente. Mangler stadig at få et møde på benene med personen. *Suk* Men nu gør hun det billigt, så det er ikke det vilde jeg skal finde. Og det er jo bare endnu et kæmpe plus.
Bliver skægt at prøve.

Men ja. Vil hoppe i seng nu, høre lidt mere af den sidste "The Hunger Games"-bog og så vil jeg se frem til en hyggelig dag i morgen også. (:

Glasøjnene er kommet frem


Prøver at nyde dagen til trods for den ulidelige varme. Men det hjælper at jeg har min favoritlærer i alle mine 6 timer. Men savner mine piger som lige nu render rundt nede i Berlin.
Published with Blogger-droid v2.0.4

onsdag den 21. marts 2012

Forbandet smukke kat


Published with Blogger-droid v2.0.4

Har været inaktiv - derfor.....


Sorry for ikke at have blogget sådan rigtigt de sidste par dage. Har bare haft det lidt skidt. Slås med migræne, halsbetændelse og kraniet fuld af snot lige for tiden. Så jeg har ligget syg hjemme i dag. Det eneste jeg har fået gjort herhjemme er at få vasket en enkelt maskine tøj. Hvilket var tæt på ikke at være mulig. For da jeg kommer ned i vaskekælderen og tjekker vaskekortet jeg har fået her sidste gang, så var det tomt! Seriøst?!?! Satme glad for at jeg havde lånt det indtil d. 1 hvor vaskekort-damen får 100kr for det. Men hun var hjemme og jeg fik det byttet. Tvivler bare lidt på om hun tror mig. Men jeg fik vasket en enkelt maskine. Hvilket er langt fra nok. Har nok 4 maskiner mere liggende. Jeg når det seriøst aldrig så længe pengene er så små. Så må se om jeg ikke kan snakke med de gamle om at få lidt hjælp med at få det vasket. Fandme belastende.

Og i går var jeg til terminsprøve i engelsk. Ikke ligefrem skide heldigt sammentræf med sygdom og migræne når jeg skulle sidde og glo ind i en skærm fra 9-13. FUCK hvor gjorde mit kranie ondt til sidst. Tror nu heller ikke det blev helt godt det jeg fik smidt afsted. Men det skider jeg på. Havde det elendigt, så de skal ikke forvente en skid fra mig i sådan en situation. Bogstaverne dansede for øjnene af mig og skærmen var ALT for lys. *Suk*
Og da jeg så endelig var færdig havde jeg skrevet max det jeg måtte.


Ret heldigt alligevel. (: Men da jeg var færdig en time før ville jeg lige blive siddende indtil mine veninder var færdige med deres og se dem inden de tog til Berlin på studietur her i morges kl lort. Og det endte med at jeg var så dvask at jeg blev siddende i mange timer og først kom hjem omkring 15-16. Duede til intet!

Dog fik jeg kigget lidt i H&M-kataloget for at se om der var noget jeg kunne sukke efter nu hvor der ikke er råd til at få nyt sommertøj. Ja jeg skal gå i lange bukser og tykke trøjer i år. Sucks! Men sådan er det. Medmindre jeg finder en guldmine et eller andet sted. (:


Men jeg vil smutte. Spise noget sen aftensmad og hoppe tidligt i seng så jeg kan komme ned og gennemgøre 6 timer i skolen i morgen. Og så er det fandme langt om længe weekend for mit vedkomne. (: Ser dælme frem til det.

Det går fremad

mandag den 19. marts 2012

Spørgerunde - Part #2


Hold da op! Det er bare væltet ind med spørgsmål siden jeg besvarede første del af spørgerunden. Og derfor kommer der endnu et indlæg med de spørgsmål der pt. er væltet ind. Dejligt. Og tak til alle jer der har været nysgerrige.

* Så du kommenterede det med transkønnet par der gerne ville have børn. Hvad er din holdning til det?
"Jeg synes det er latterligt at de skal forbyde dem i at føde børn. Bare fordi en mand der er født som kvinde har skiftet køn, så har personen ikke ret til at blive gravid fordi det ydre ikke er kvinde længere. Synes seriøst den person har lige så meget ret til at føde et barn som en alm. kvinde har. Ja det er en mand udadtil, men han er jo stadig en kvinde indeni (hvis han har valgt at beholde sine æggestokke osv). Jeg kan sku ikke blive harm over hvis en transseksuel går forbi mig som mand af udseende og gravid som den kvinde han engang blev født som. For hvis han er i forhold med en kvinde der er født som mand - som det var i dette tilfælde - og de så gerne vil have børn, så kan jeg ikke se hvorfor den tidligere kvinde som nu er mand ikke må blive gravid og føde deres eget barn?! Ja de kan bare adoptere, men hvis de har muligheden for at lave deres egne børn, så skal de da vel have lov til det?

Det er det samme med at homoseksuelle ikke må blive gift i en kirke. Hvor fanden kommer den lige fra? Skal det nu også være forbudt at elske hinanden og gerne vil binde sig til hinanden ved et giftemål? Bare fordi de er af samme køn? Man kan sku da ikke sige kærlighed skal være ulovligt bare fordi det ikke er to personer af hvert sit køn! Jeg kan blive så vred når de homoseksuelle og transseksuelle skal gøres til "kriminelle" fordi de følger deres hjerte. Synes sku det er synd og forkert at behandle mennesker på den måde.

Så ja.. jeg er meget imod alle de fordomme der er. (:"


* Kan du klare dig på din SU eller har du også SU-lån?
"Min SU rækker ikke engang til mine faste udgifter, og så længe jeg ikke har et job ved siden af, så er jeg nødsaget til at have SUlån oveni. Så nej jeg kan ikke klare mig som single i egen lejlighed og alle udgifter på mine skuldre på udelukkende en SU. Desværre. Men sådan er det når man ikke får ret meget som udeboende og ingen anden hjælp kan få. Og sådan har det efterhånden været lige siden jeg startede på at studere."

* Hvis du helt selv kunne vælge og alle dyr var fredelige, hvilket dyr ville du så have som kæledyr? Hvis nu du lader som om, du ikke havde vidunderlige Cosmo altså :)?
"Hmm.. Den var svær. Tror dog det ville være en sneræv. De er simpelthen så smukke!"

* Hvad er din yndlingsfilm? Og hvilken film så du sidst?
"Jeg har ikke nogen yndlingsfilm, som jeg også har snakket om i en af mine vlogs fra TwitVlogsDK. Så det kan jeg ikke svare på. (: Den sidste film jeg så var 2012 som de viste i TV i går. (:"

* Hvad ønsker du dig til din fødselsdag?
"Jeg ønsker mig gavekort til Matas, penge til nyt krædsebræt og andet til Cosmo eller også bare penge til sommertøj da det jeg har haft de sidste 5 år er slidt i stykker og ikke kan bruges længere."

* Hvad er dit bedste skønhedstip?
"Brug farve på øjnene! Det frisker et hvert look op og så synes jeg bare det er skønt med nogle farver omkring øjnene. (:"

* Ville du gerne bo et andet sted i Danmark, end Faaborg?
"Lige pt. nej. Men jeg har mange gange overvejet Jylland da der er større mulighed for job og uddannelse der. Men jeg er lige flyttet tilbage fordi jeg savnede familien, så jeg skal ingen steder de næste par år."

* Hvad kan du især godt lide af mad?
"Lækre salater. Om det så er alm. salat, pastasalat eller rissalater. (:"

* Hvordan er du blevet så dygtig til at ligge makeup?
"Øvelse. Har prøver mig frem og leget meget med forskellige looks. Så som man siger, så gør øvelse mester. (:"

* Hvor gammel er du??
"Øhhh?? Er det et seriøst spørgsmål? For det er rimelig nemt at finde ud af her på bloggen og andre steder. Jeg fylder 28år til maj."

* Hvilken type er din drømmefyr?
"Helt ærligt? Jeg ved det faktisk ikke længere. :P"

* Hvad er det ved katte der fascinerer dig? :)
"Det er helt klart deres personlighed. Og deres ynde. Og så selvfølgelig deres evne til at knytte sig til sin ejer og elske dem uden at tvivle."

* Har du følt dig mobbet af nogle af de andre bloggere?
"Også i den grad. Og det er sket mange gange i løbet af den tid jeg har haft bloggen.
Tre af gangene har især været hårde og jeg var meget tæt på at smide det hele fra mig og forsvinde fra nettet. Men jeg besluttede mig alle gange for at de ikke skulle have den sejr. De skulle ikke få mig så meget ned med nakken og få mig "udryddet" på den måde. Nixen.

Den dag i dag synes jeg stadig det er utroligt, at de selv nu stadig kan finde så mange der støtter dem i at nedgøre mig og andre bloggere, som de har set sig sure på enten pga. misundelse eller andet. At der faktisk sidder nogen derude som støtter op om at være modbydelige overfor andre. Det er sku uhyggeligt.
Men jeg har både ondt af dem der hater og dem der støtter op om det. For jeg synes det er ærgerligt at de føler sig nødsaget til at bruge løgne, grimme ord og beskidte kneb for at få flere tilhængere, og derved få medhold i at være så lede ved andre for selv at blive "større". For det de gør, det er at de smider deres egen usikkerhed ned på folk der faktisk tør stå inde for deres meninger og deres liv 100% personligt, uden at skulle spille på div. ting, for at de selv virker som troværdige personer, hvorimod det faktisk lige er stik modsat. Bare det at de kan have god samvittighed over at behandle andre mennesker på den måde, viser hvor usle og falske personer de er. Og det gør ondt at se, at der ikke er ret mange der faktisk har indset det. De render rundt som blinde høns om den varme grød bare fordi det er den største gruppe i mængden. De skal bare tænke på at de en dag også kan risikere at blive set surt på og blive udsat for de samme grimme ting som vi andre er.

Så ja jeg synes det er uhyggeligt at bloggere kan være sådan imod hinanden. Bare fordi nogen ikke kan klare at andre faktisk vælger at være 100% sig selv og være ærlig om alt hvad livet indebærer, når de ikke selv har styrken til det. Så er det efter min mening forkert at nedgøre dem som faktisk vælger at åbne sig så meget op. Jeg kan ikke se hvorfor lige netop det er så forkert at det får andre bloggere til at skulle svine sådan en blogger til og få personen til at udstå som et dårligt menneske? Jeg blogger ikke for at få ret eller for at få en masse besøgende på bloggen. Jeg har bloggen for min egen skyld og det kan jeg ikke se hvordan det kan få andre til at få onde i røven over? De kan da beholde deres falske fame for dem selv. Hvis det gør en "kendt" og stor på nettet ved at være en nar overfor andre bloggere, så må de da hellere end gerne beholde alle deres tilhængere for dem selv. For jeg har det fint med at være mig selv og ærlig om alt hvad mit liv indebærer. Men det giver ikke folk ret til at "mobbe" mig og svine mig til fordi det ikke lige passer ind i deres billede af en blogverden.

Og jeg kan da også mærke at så mange års modgang af modbydelige bloggere gør en irriteret. For jeg svarer efterhånden mere og mere igen, selvom jeg ved det er forkert. For jeg burde bare ignorere dem og ryste på hovedet af deres stupide opførsel. Men når det netop sker igen og igen så bliver man altså bare træt af det og kan ikke ignorere det. Men jeg gør dog mit bedste. For jeg ved at jeg har samvittigheden i behold så jeg kan jo kun have ondt af folk der faktisk synker så dybt. Selvom det er svært at holde hovedet højt og ryggen rank. For det er hårdt når folk udefra faktisk tror på løgnene når de igen og igen bliver fortalt fra flere forskellige personer som har valgt at være med til at nedgøre en. Som var det indøvet og aftalt mellem de bloggere der vælger at være i spidsen for haterne. Jeg synes virkelig det er en ussel opførsel fra folk der skulle forestille at være "de store" og som så viser sig stadig at befinde sig i skolegården og mobbe de mindre populære elever. Men de beder jo også kun om at blive set som umodne personer i øjnene på dem der faktisk har fået øjnene op for fornuften og sandheden. Vi kan kun håbe på at de en dag bliver voksne og indser hvor latterlige de har været."


* Nu er jeg selv en kraftig person som elsker at blogge, men jeg er ofte blevet mobbet pga. mit udseende og min størrelse af andre bloggere og personer der er tynde og udad til virker perfekte. Nu er du jo selv en super køn person, men jeg ved du både er kraftig og kæmper med forskellige ting personligt og fysisk, og jeg ville bare høre hvordan du holder lysten til stadig at blogge i en verden fyldt af slanke og perfekt udseende bloggere?
"Jeg synes det er trist at høre at du bliver nedgjort af de "perfekte" bloggere bare fordi du er en stor pige. Det gør dig jo ikke til en dårligere og mindre interessant person. Jeg synes derimod du er super modig og super interessant fordi du netop tør stå frem med en blog om dig og dit liv, trods din størrelse. Det er da fedt! Hvorfor skal vi gemme os væk bare fordi vi ikke er supermodeller og har kroppen som en sild? Jeg synes faktisk det efterhånden er lidt træls at blive ved med at komme forbi en blog hvor de skal udstille deres krop for at få opmærksomhed. Jeg vil da hellere læse om deres liv, om deres erfaringer, deres interesser og se en masse lækre billeder (som ikke er nøgne, halvnøgne eller kroppe generelt) som kan give mig og andre bloggere inspirationer til at blogge.

Bare forbi man er en stor pige, så kan man jo også have en masse interessant at fortælle om og jeg kender da mange store piger som er smukke både indeni og udenpå. Det behøver man altså ikke være tynd for at være. Så jeg synes ikke du skal miste modet til at blogge. For det at du bliver ved viser jo bare hvor sej du er og at du ikke vil bukke under for den slankefanatiske verden. Så head up girl og så skal vi store smukke piger/kvinder sku nok komme frem i verden ved hjælp af vores indre værdier. (:"


Det var det for denne gang. Hvis I skulle have lyst så kan I stille mig flere spørgsmål herunder:

VideoBlog fra TwitVlogsDK - Nr. 30 - Meget personlig vlog

En lang og personlig vlog hvor jeg 100% ærligt og åbent snakker om det at (ville) have en bedste veninde.

søndag den 18. marts 2012

Drinken fra St. Patricks Day - Champagnebrus


Der er et par stykker der har spurgt hvad det var for en drink jeg havde lavet mig selv i lørdags, og synes da lige at jeg ville dele den med jer. Den er super simpel og smager fantastisk. (:

I skal bruge:
Lime
Cuba Caramel
Grøn sodavand


Der skal nogenlunde den samme mængde Lime i som der skal Cuba Caramel og så 3/4 dele grøn sodavand eller som man selv synes. (:
Som pynt kan man sætte en skime lime på kanten af glasset og glem ikke isterningerne. Mums siger jeg bare!

Han er sku da fantastisk!


Lagde mig til at tage en time på sofaen og pludselig havde Cosmo ligget med under tæppet hele timen. (:

lørdag den 17. marts 2012

Skåååååååååååål!

Det der med øjenfarver

Jeg har altid overvejet hvordan det ville være at have en anden øjenfarve og sad for sjovt her til aften og prøvede at skifte øjenfarve på mit look-foto fra tidligere i dag. (: Synes det er ret sjovt at se.

Hvor ville jeg dog ønske jeg var i Irland i dag


I dag er det præcis 2 år siden jeg var i Irland og fejrede St. Patricks Day sammen med de skønne Dublinere. *Suk* Hvor jeg dog savner det. Havde dog overvejet at smutte ned på en af de lokale pub'er og fejre dagen, men synes ikke der er meget ved det når der ikke er råd til at købe lidt øl. Så jeg er blevet hjemme og sidder nu og hygger mig med Champagnebrus (Lime, Cuba Caramel og grøn sodavand) og lidt serier plus en romkugle jeg købte tidligere til dessert i aften. Så lidt snaldert bliver jeg nok og kan hoppe i seng når jeg ikke kan holde mig vågen længere. Ikke noget med at skulle kæmpe sig hjem nede fra byen af med 2 højre fødder og edderkoppesyn (dvs meget sløret og alt for mange billeder for øjnene end det ene der er normalt).

Så hygge mig skal jeg nok. Men FUCK hvor jeg savner det.