Han ligner en lille sølvræv når han ligger krøllet sammen sådan der. (:
søndag den 20. januar 2013
Det nærmer sig hastigt :P
Det betyder så også at jeg ikke har fået lavet ret meget herhjemme. Ville have haft gjort rent og vasket op, men har kun lige fået vasket lidt tøj i dag og læse min bog færdig. Må se hvor meget jeg når i morgen. - Skal dog også huske at bestille recept og på apoteket i morgen. Glemte jeg jo alt om i fredags. Flot. Men så er det godt at det først er fra i morgen jeg skal bruge det jeg skal have derinde.
Jeg er begyndt at blive nervøs for næste uge (uge 5). SSO-ugen. Jeg ved godt at jeg nok skal nå at få opgaven skrevet, men jeg er lidt bange for at der bliver for meget kø ved printerne på skolen fredag så man ikke når at få printet ud inden fristen. /: Så jeg har sat mig det mål at jeg gerne vil være færdig onsdag eller torsdag morgen så jeg kan komme ned og få det ordnet allerede der. Om jeg når det, det ved jeg ikke. Men må jo bare inddrage næste weekend også. Det betyder så at rengøringen osv skal ordnes i løbet af ugen. *Suk* Jeg er ikke god til at håndtere nerver. Misunder folk der fungerer godt under pres. De må gerne dele lidt ud af det. (:
Nå.. Men jeg vil se om ikke jeg i det mindste kan få ryddet lidt op her til aften så det ikke skal gøres i løbet af næste uge. I må hygge alle sammen. Håber I har haft en god weekend. (:

Har aldrig rigtig kunne lide ballerinaer, men.....

Fordi jeg aldrig har været med på ballerina-moden så har jeg jo holdt mig til sandaler og sneakers. Men jeg må da indrømme at nogle ballerinaer virkelig er søde. De kan fås i mange forskellige farver og med forskellige detaljer. Det kunne jeg godt savne ved sandaler, men så må man jo beslutte sig for om man vil blotte sine tæer eller om man vil have nogle sko som faktisk ser ud som om de passer en. (:
Hvordan er jeres forhold til ballerinaer? Go eller no-go?

lørdag den 19. januar 2013
fredag den 18. januar 2013
Blessed be
Min dag startede lidt sløvt men hold da op hvor fik jeg to dejlige mails her til eftermiddag. Den første var en sponsor som jeg længe havde håbet på ville kontakte mig en dag. Glæder mig til at gøre brug af det.
Men det bedste var nu nok den sidste mail. Jeg havde jo lidt opgivet håbet om at få det interview igennem som jeg gerne ville bruge til min SSO. Men modtog så i dag en mail med det udfyldte spørgeskema og en artikel jeg gerne måtte bruge til opgaven samt link til hendes Facebook-side. Blev helt vildt glad. Sidder stadig med det største smil på og har svært ved at få armene ned. Det kunne ikke have været bedre. Nu glæder jeg mig næsten til at få problemformuleringen og komme igang med en uges intenst arbejde. (:
Lige nu ligger jeg under den varme dyne og vil læse lidt videre i min bog så den kan blive læst færdig og så håber jeg at noget dejligt isvand vil hjælpe på maven. Damn you periode. Nat nat alle sammen. :D
The little Black Dress
Jeg har kun én men kunne godt tænke mig nogle flere forskellige trods det at man kan lave om på looket med bare den ene. Men man vil gerne have lidt forskellige sorte kjoler at kunne vælge imellem - eller det vil jeg i hvert fald gerne. Derfor har jeg været forbi Miinto.dk og kigge på lidt sorte kjoler.

Find kjolerne her: Nr. 1 | Nr. 2 | Nr. 3 | Nr. 4 | Nr. 5
Synes selvfølgelig også at de andre er fine, ellers havde jeg ikke valgt at vise dem her. (: Men hvis I selv skulle have fået lyst til at tjekke Miinto's udvalg ud, så synes jeg da helt klart at I skulle give dem et besøg. Der er rigtig mange fine og rigtig mange billige for den sags skyld. og så er det jo ikke kun kjoler de sælger. De har jo alt fra tøj, sko, smykker og skønhedsprodukter. Virkelig lækker site. (: Jeg kan i hvert fald godt varmt anbefale dem.

torsdag den 17. januar 2013
Take me away to Lala-land

Vi har film-dage i dag og i morgen, og det er noget som 90% af skolen er virkelig modstandere af da vi kun har det fordi de 10% der tager film-uddannelsen skal igennem det. Så vi andre mister en masse timer som vi egentlig gerne vil have da de jo er vigtige for VORES uddannelse. Det er virkelig latterligt. Men vi er tvunget til det og der er mødepligt.
Vi kender godt nok efterhånden hinanden, men vi vælger ikke selv de hold vi kommer ud på - og når 60% af eleverne bliver væk, så er det begrænset hvor mange vi ender ud med på holdene. Vi startede med at være 5, så blev vi 4 da en stak af og til sidst stak endnu en af og der dukkede en anden op. Det vi så havde fået filmet blev så dumpet af den nye tilkomne og han filmede så sit eget. Så dagens arbejde er spildt. Synes jeg sku ikke er iorden. MEN! Det er ikke mit problem længere. De ved jeg ikke kommer i morgen pga. noget privat, så det må de slås med. Der var faktisk også kun én på holdet som jeg kunne snakke lidt med. Og det var endda en jeg aldrig havde mødt før. En sød grønlandsk kvinde, som jeg har rigtig meget tilfælles med fandt vi ud af. (: Men det bliver da spændende at høre hvor mange der dukker op i morgen.
Kørte efter skole - vi fik lidt tidligere fri da vi var færdige med dagens arbejde - sammen med en veninde ned i byen for at få lidt af spise. Var faktisk utroligt hyggeligt.

Blev sat af ved biblioteket da de havde fået min bestilte bog hjem, så den skal jeg også lige have læst igennem.
Nårh jo! Havde jo tutor-samtale i dag med den lærer som jeg har som tutor og som faktisk også er min lærer i de 2 fag jeg skal skrive SSO over. Vi fik snakket lidt om mit emne og om den problemformulering som han skal skrive til mig. Havde lidt forslag med hjemmefra om de ting jeg gerne ville skrive om og hvad jeg gerne ville berøre i min opgave, og vi var faktisk utroligt enige. Håber bare at han holder sig til dem og ikke laver dem om. Ellers må jeg jo lige tigge ham lidt om at lave den om igen. Men håber det går som jeg håber.
Dog er jeg allerede stødt på et bump. Det er ikke sikkert at jeg får det interview igennem som jeg havde håbet. Der er lidt problemer med at blive enige om måden det skal ske på og jeg vil IKKE betale for et opkald til USA. Det er altså ikke det værd. Kan dog ikke se hvorfor det er et problem at gøre det over mail, men jeg sender spørgsmålene til dem alligevel og så må vi se om jeg når at få noget eller om jeg skal droppe det. Havde ellers været fedt hvis det havde fungeret.
Her til aften har jeg så valgt at sidde og surmule lidt for mig selv og putte under et tæppe med te og serier på skærmen. Gad virkelig ikke andet. Skal dog lige have fikset nogle ting inden jeg hopper under dynen, men det er ikke noget videre problem. :P Så det er ikke så slemt med humøret alligevel nu hvor jeg har fået "lov" til at hygge lidt.
Har også en ting som jeg ikke kan lade være med at more mig lidt over. Min lille kujon-fjende gik forbi mig i dag på vej hjem og han kunne ikke svine mig til face-to-face så han gryntede det efter han var gået forbi. Sku lidt sjovt at han er så hårdt ramt efter han blev smidt ud til nytår. Men han må bare acceptere at der faktisk er nogen der ikke gider finde sig i hans pis og faktisk tør sige fra. Så kan han kalde mig hvad han vil fordi hans stolthed er såret. Men det bliver han ikke mere voksen eller accepteret af i min lejr. Så det er lidt sjovt. :P
Håber I andre derude har haft en bedre torsdag end jeg. Jeg ser i hvert fald frem til min weekend. (:

