tirsdag den 8. november 2011

Kærlighed er dyrt


Sad her til aften og spillede et spil på Facebook og lagde mærke til de uendeligt mange reklamer i siden. De var spækket til med datings-hjemmesider og det fik mig til at tænke.
Jeg har selv haft profiler på div. datingsites, men lige så snart det begyndte at koste penge, så valgte jeg at slette min profil og søge andre græsgange. Og det triste er at ALLE datingsites koster penge den dag i dag. Og her er noget jeg ikke forstår. Hvordan kan folk have det godt med at tage penge for andres følelsesliv? Jeg ved godt at det koster penge at holde en side kørende, men jeg ved til gengæld også at de kan få en masse sponsoreret. Så jeg synes personligt det er frækt at tage penge for at andre har svært ved at finde kærligheden.

Og jo folk kunne jo bare tage i byen og møde en der, men nu er det ikke alle der har den mulighed, plus jeg personligt synes det er en HELT forkert måde at møde en kommende partner på. Alkohol og dating er virkelig en dårlig cocktail hvis man vil have noget ærligt ud af det.

Bor man i en lille by som jeg, hvor ALLE har været sammen med ALLE så er det ikke lige skide nemt at finde en partner som man ikke har det dårligt med at være sammen med, da man på hvert gadehjørne støder på hans x'er eller andre seksuelle partnere. Derfor synes jeg at Datingsites er en fantastisk opfindelse, men super trist at det skal koste penge at finde den sidste brik for at samle ens hjerte til en helhed.
Og muligheden for at møde andre fra resten af landet er måske heller ikke lige så skide nemt når man ikke kommer "så meget ud" fra byens grænser. Så på det punkt, kan det virkelig være en umulig opgave at finde en man kan dele resten af sit liv sammen med. Og det er jo ikke altid at nr. 1, 4 eller 9 fyr var den rette, så det bliver sværere og sværere jo ældre man bliver.

Hvad synes I om Datingsites og synes I det skal koste penge eller burde kærligheden være en gratis gode?




Læs mere her!

5 kommentarer:

  1. Netdating.dk er den ikke stadigvæk gratis?

    Jeg har selv haft profiler på både den side samt dating.dk, men min profil blev straks slettet på dating.dk, da der blev flere og flere betalingsting, og det gider man bare ikke. De folk der tager betaling for andre menneskers følelsesliv, må ikke have det særlig godt indeni selvom de tilbyder en slags service.

    Jeg har kun gode erfaringer med Netdating.dk (da det var 100 % gratis), hvorpå jeg fandt min nuværende kæreste, og vi skal da snart holde 6 års dag. :) Så man behøver ikke betale i dyre domme, for at finde en vedvarende kæreste. ;)

    SvarSlet
  2. Er det stadig 100& gratis? Hold da op! *Hehe* Så er der måske stadig nogle velgørende folk derude i URL-verdenen. (;

    SvarSlet
  3. Og mange gange tillykke skal I da have. (;

    SvarSlet
  4. Synes det er okay, idet det for nogen stadig er lidt tabu at oprette sig selv på en Dating-side. Idet det koster penge, bliver alle de "useriøse" og specielt en stor håndfuld fake-profiler og prank-profiler plukket fra, og de, der gerne vil have fat i en reel partner går ikke i så høj grad med usikkerheden om, hvorvidt personen på den anden side er en flok 14-årige drenge der får sig et billigt grin, og en flov og ydmyget person, der ender ud med en negativ oplevelse. Jeg synes, det er i orden. Hvis man virkelig VIL kærligheden, og ikke blot bruger Dating-sider til at få mange komplimenter og views, så må man også være villig til at betale den pris, det koster :-)
    (Det er selvfølgelig blot min mening :-))

    SvarSlet
  5. Det har jeg faktisk osse selv tit tænkt over, jeg synes det er så frækt at det koster penge på div. Sider og ligeså snart jeg opdager det sletter jeg min profil med det samme, for jeg synes ikke det kan være rigtig at man skal betale i dyre domme for det. Så heller finde et andet alternativ .

    XoXo Rikke
    ImRiley.org

    SvarSlet