mandag den 27. august 2012

Tager gerne imod noget inspiration (:

Der sker virkelig INTET interessant i mit liv for tiden. Det er bare at stå op kl bræk om morgenen, gøre mig klar, tage i skole, få fri, hjem og lave lektier, lave aftensmad og spise den og så i seng. Der er ikke tid til ret meget andet. Det er frustrerende når jeg gerne vil ud og opleve lidt så jeg ikke kører fuldstændig død i det skole her.

Men jeg er simpelthen også for dårlig til at sige nej hvis der er noget jeg bliver spurgt om jeg vil hjælpe med. Jeg tænker ikke på at jeg faktisk har brug for lige at sidde lidt ned og trække vejret så jeg ikke stresser for meget. Men jeg vil bare gerne hjælpe. Jeg skal blive bedre til at sige nej, det ved jeg godt, men alligevel. *Suk* Men det betyder så også at jeg i denne weekend der kommer IKKE skal ses med eller hjælpe andre før MINE ting er ordnet. Og her er der tale om rengøring, tøjvask osv osv osv. For det er noget der irriterer mig at jeg ikke når til hverdag. Og så vil jeg have lov til at sove længe søndag og bare være MIG! Sidde og stene serier uden afbrydelser og bare slappe af sammen med Cosmo. Selvfølgelig skal der også laves lidt lektier, men håber så bare at der ikke kommer så mange i denne uge.

Næste weekend igen kan det så være at jeg har energi nok til at skulle ud og lave noget andet som jeg så kan suge næring og inspiration fra, men nu må tiden vise hvad der sker. Kan ikke planlægge noget længere frem, da jeg ikke ved hvad skoledagene byder på. Men det må folk altså bare acceptere. :P

Så der er ikke andet at sige end at jeg håber I har haft en god start på ugen og at I har en fortsat god mandag. (: Jeg vil smide mine bøger tilbage i tasken og slappe af de få timer der er tilbage af min dag inden jeg skal i seng og kan se frem til en dag der trækker tænder ud. Hold nu op jeg hader de tirsdage allerede. :P Men det hjælper lidt at min veninde kommer og siger hej i mine 4 fritimer så de ikke bliver så hårde at komme igennem. Hygge alle sammen!

6 kommentarer:

  1. Jeg ved ikke om det er noget, men jeg har nomineret dig til en Liebster Blog Award..

    Du kan læse mere om det her: http://jeasblanketanker.blogspot.dk/2012/08/liebster-blog-award.html

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor er du sød. :P Kigger straks på det. (: <3

      Slet
  2. Hey!
    Jeg har nommineret dig i en blogleg. Håber selvfølgelig du vil sende den videre.
    Du kan finde den her: http://www.tiiner.dk/?p=2362

    xoxo
    //tiiner.dk

    SvarSlet
    Svar
    1. *Hehe* Mange mange tak. (: Kigger straks på det. <3

      Slet
  3. Hej Gizmo

    Jeg læste lige, at du har de der 4 fritimer hver tirsdag. Kan du slet ikke nå at komme hjem i de timer? Synes godt nok, det er vildt, at du skal sidde på en skole i 4 timer hver tirsdag og lave ingenting. Er det ikke noget du kan få lavet om på en eller anden måde? :)

    Venlig hilsen,
    Sarah

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej
      Jo det kunne jeg godt, men så ved jeg at jeg aldrig kommer op på skolen igen. Skal have Kemi de sidste timer og det er mit absolut hadefag, så hvis først jeg kommer hjem så ved jeg at jeg ikke vil gå derned igen. Så derfor bliver jeg på skolen. Når tiden kommer til det, så vil de 4 timer blive brugt på rapporter og stile. Så det er kun lige her i starten at det bliver ret langtrukken.

      Der er ikke noget der kan laves om på da der ligger andre timer i de fritimer og dem kan de ikke rykke med for min skyld når det så kommer til at give problemer for 100 andre. (:

      Slet